Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay Apple Pay ViaBill Anyday

Monitor Audio Silver FX 7G

6.895,00 DKK

Avanceret bag-/sidehøjttaler fra Monitor Audios 7. generation Silver-serie

Monitor Audio Silver FX 7G

Surroundhøjttaler

FX-serien fra Monitor Audio, som findes i både Bronze, Silver og Gold-serien, har alle dage været enormt populære, når der skulle sammensættes en seriøs hjemmebiograf. Med 7. generation af Silver-serien følger naturligvis også en opdatering af den populære Silver FX-højttaler.

2-vejs konstruktion med bipol/dipol indstilling

Monitor Audio Silver FX 7G er en 2-vejs konstruktion, monteret med en 6” bas-/mellemtone og en diskant i hver side, som medvirker til den effektive spredning. Silver FX 7G kan bruges som side- og/eller baghøjttaler. Det er muligt at vælge bipol eller dipol indstilling som skaber en diffus gengivelse, hvor det er sværere at placere højttalerne i lydbilledet. Højttalerne er bygget med integreret vægbeslag af nøglehulstypen. Bemærk dog af fæstningsmateriale ikke medfølger, så der må du en tur i byggemarkedet efter noget sagkyndig vejledning til netop din type væg.

Avanceret C-CAM Gold Dome diskant

Monitor Audio Silver FX 7G er monteret med to styk af den nyudviklede C-CAM Gold Dome med Uniform Dispersion Waveguide II. Den keramisk belagte aluminium-diskant leverer præcis, velopløst gengivelse af det øverste register, så du får det hele med – uanset om du genoplever et af dine favoritalbums, fordyber dig i et spil eller bliver revet med af den seneste blockbusterfilm.

C-CAM bas-/mellemtoner

Mellem de to diskanter finder du en anden af Monitor Audios proprietære teknologier, nemlig den legendariske C-CAM RST II bas-/mellemtoneenhed på 6”. Her er membranen fremstillet i et komposit af aluminium og magnesium som slutteligt bliver belagt med et keramisk materiale. Hvis du ser godt efter, så lægger du måske mærke til de små fordybninger der er i membranen. Konstruktionen (Rigid Surface Technology) blev udviklet til C-CAM-enheden i den fjerde generation af Silver-serien, men er nu blevet opdateret. I stedet for runde fordybninger, er de nu sekskantede hvilket er med til at afstive membranen yderligere. Og det er hele humlen i RST II-teknologien, som er inspireret af japansk origami. Jo bedre membranen kan afstives, jo lettere materiale kan man benytte i konstruktionen. Med mindre masse som skal flyttes af motoren i enheden, er det muligt at øge præcisionen og hastigheden, og på samme tid minimere forvrængning.

 

Monitor Audio Silver FX 7G er et vigtigt element i opbygningen af den seriøse hjemmebiograf, og kan være afgørende for at kunne skabe den ultimative, omsvøbende lydoplevelse. Højttaleren har et elegant og enkelt udseende, og skal den tones lidt ned til stuebrug, så monter blot det magnetfæstnede frontstof.

 

Bemærk at Monitor Audio Silver FX 7G kun leveres i sort højglans og hvid satin finish.

 

 

 

Mål 25 x 31,2 x 14,7 cm
Vægt (netto) 4,5 kg
Konstruktion To-vejs
Refleksport Nej
Di-/Bipol skift Ja
Frekvensgang 81 Hz - 35 kHz
Følsomhed 87.5dB
Impedans
Diskant 2 x C-CAM Gold Dome
Mellemtone 6" RST II
Frontstof inkluderet Ja
Vægmontering Ja, beslag er inkluderet
I kassen Brugervejledning