64 Audio U4s
Hybride in-ear monitors
High-end hybrid IEM med tia-teknologi, apex-trykudligningssystem og kraftfuld dynamisk bas. U4s er en fantastisk flot IEM, der tager designet fra klassiske blå armbåndsure og viderefører det på deres skifferblå frontplader, der giver et unikt farvespil fra forskellige vinkler. Samtidig kombinerer U4s 64 Audios mest populære teknologier med en engagerende og dynamisk lydsignatur, der gør den til en af de mest alsidige modeller i deres sortiment. Med en hybrid konstruktion, kraftfuld dynamisk bas og den karakteristiske luftige top leverer U4s en musikalsk og energisk gengivelse, som både audiofile entusiaster og professionelle brugere vil elske.
Hybrid-design med dynamisk basenhed og tia-diskant
U4s benytter en dynamisk driver til bassen, to balanced armature-drivere til mellemtonen og en dedikeret tia-driver til diskanten. Kombinationen giver det bedste fra flere verdener: Den naturlige vægt og slagkraft fra den dynamiske driver, den præcise og detaljerede mellemtone fra BA-enhederne samt den åbne og luftige gengivelse fra diskant-driveren med deres patenterede tia-teknologi. Resultatet er en lyd med imponerende energi, stærk dynamik og høj opløsning.
Apex-teknologi giver komfort og individuel tuning
Som det er kendt fra 64 Audios øvrige modeller benytter U4s apex-teknologi til at reducere trykket i øregangen uden at bryde den akustiske forsegling, der sikrer præcision og dybde i bassen. Det giver markant højere komfort ved længere tids brug og reducerer lyttetræthed. Der medfølger flere udskiftelige apex-moduler, så du kan justere både isolation og lydkarakter efter dine egne præferencer. Apex fungerer basalt set ved, at du har en separat kanal, hvor en ventil aktivt leder luften ned, når det er nødvendigt.
LID sikrer stabil lydkvalitet
U4s er desuden udstyret med LID-teknologi (Linear Impedance Design), som gør den mindre følsom overfor variationer mellem forskellige afspillere og forstærkere. Det sikrer en mere ensartet lydoplevelse og gør det lettere at få det optimale ud af U4s på tværs af forskellige DACs og DAPs. En lav impedans på 11 ohm og en gavmild følsomhed på 107 dB gør det kun endnu nemmere at kombinere U4s med din favorit musikafspiller.
Stor lyd i et kompakt format
64 Audio U4s er bygget i et let og robust aluminiumskabinet med den høje komfort, som 64 Audio er kendt for. Den kombinerer kraftfuld bas, naturlige mellemtoner og en imponerende åben top i en kompakt konstruktion, der fungerer lige godt til musik, gaming og professionel monitorering. U4s er en IEM, der leverer langt mere, end dens størrelse antyder, og et reelt alternativ til når en full size hovedtelefon bliver for upraktisk at have med og/eller på.
| Frekvensområde | 10hz 20kHz |
| Følsomhed | 107 dB/mW @1kHz |
| Hovedtelefontype | In-ear |
| Type af enhed | BA (balanced armature), Dynamisk |
| Antal enheder | 4 |
| Kabelterminering | 3.5mm til 2-pin |
| Betjening på ledning | Nej |
| Aftageligt kabel | Ja |
| Aktiv støjreduktion | Nej |
| Lederens materiale | Sølvbelagt OCC-kobber |
| I kassen | Brugervejledning |
| Der medfølger desuden: | Læderetui, 3 sæt TrueFidelity ørepropper, 3 sæt SpinFit silikone ørepropper, 3 sæt standard silikone ørepropper, apex-moduler, renseværktøj, klistermærke |
| Vejledning tilgængelig på | Engelsk |
| Produceret i | USA |
