QED Performance USB C-C
USB-kabel til streamer, DAC, mm.
Gennem de seneste år er USB-standarden blevet bredt modtaget og inkluderet i en lang række Hi-Fi-produkter, fra streamere til DACs. Og det giver god mening. USB er efterhånden så veludviklet at det er i stand til at levere og modtage enorme datamængder, og gøre det stabilt. Men som med så mange andre typer af forbindelser, så er kvaliteten af kabler lige så afgørende når man taler formidlingen af skrøbelig data, som skal leveres præcist, intakt og til tiden.
Skabt til lyd i højeste kvalitet
QED Performance USB er designet til at kunne bære lyd i høj opløsning, helt op til DSD512 uden at hikke. Så uanset om du bruger kablet fra din streamer til lyd fra en streamingtjeneste, eller fra din computer hvor du lytter til musik i DSD studiekvalitet, så er dette kabel altså godkendt til opgaven. Performance USB er certificeret af USB IF (USB Implementers Forum) så du kan være sikker på, at det lever op til kravene for USB-standarden. Kablet er tredobbelt skærmet, med separate data- og strømbaner som er isoleret fra hinanden. Kappen er fremstillet af fleksibelt TPE-materiale, som gør det nemt at arbejde med, hvis det eks. skal trækkes bag et møbel eller lignende.
Denne version af Performance USB er monteret som USB-C til USB-C. Kablet fås også som USB-A til USB-C, som USB-C til USB-B, og som USB-A til USB-B.
QED Performance - Den opgraderede serie af kabler
Den nye Performance-serie fra QED er blevet fornyet på mange punkter, for at levere en komplet serie af forbindelseskabler til Hi-Fi-udstyr i endnu højere kvalitet, men stadig til en yderst rimelig pris. Serien omfatter analoge-, digitale- og højttalerkabler - inklusive et sæt bi-wire links - samt hhv. banan- og spadestik som sælges i par, så du selv kan færdiggøre et sæt højttalerkabler, efter behov. Den nye Performance-serie er bl.a. opgraderet med fleksibel TPE-kappe som gør kablerne nemmere at installere, da de er mindre stive i konstruktionen. Dog benytter højttalerkablet i serien en LDPE-kappe, som har en lavere dielektricitetskonstant og en lavere kapacitans per meter. Og apropos højttalerkablet, så er det nu opgraderet med X-Tube Plus som arrangerer kobberet i kablet omkring et hult rør, for at sikre maksimal signalintegritet fra forstærker til højttaler.
Kabler til - næsten - alle behov
Uanset om du vil forbinde højttalere, pladespiller, streamer, CD-afspiller, forstærker, DAC, fjernsyn, soundbar, spillekonsol, subwoofer eller surround-receiver, så er der et kabel i QED Performance-serien, som kan levere et stabilt resultat i god kvalitet. Med mere end 50 års erfaring i kabeldesign, har engelske QED skabt sig et navn blandt de allerbedste forbindelser i den nedre prisklasse. Med det nye design, de opgraderede teknologier, og det brede udvalg, er Performance-serien det oplagte valg, fra kilder til forstærker, og fra forstærker til højttalere - næsten uanset typen af forbindelse.
| Type af forbindelse | Digital lyd |
| Terminering | USB-C til USB-C |
| Lederens materiale | 99.999% iltfrit kobber |
| Isolering | FEP |
| Skærm | Mylar, aluminium, fortinnet kobber |
| Kablets diameter | 6,8 mm |
