Trådløse Hi-Fi højttalere
De bedste trådløse højttalere
Søger du de bedste trådløse højttalere til hjemmet, så lad os præsentere dig for nogle stærke bud i vores sortiment. Hvis du bare er interesseret i at få den bedst mulige lydkvalitet i prisklassen, men ikke er interesseret i et større Hi-Fi-system med separate dele og passive højttalere i stuen, kan en aktiv og trådløs højttaler være en rigtig god løsning.
Trådløse højttalere til hjemmet, til musik og TV-lyd
Aktive højttalere har eksisteret i rigtig mange år, men det er først indenfor de seneste år, at de også har fået trådløse funktioner ombord. Det gør at de reelt kan gøre det ud for et komplet Hi-Fi-system, hvor du ikke skal tænke på separate afspillere til streaming, CD-afspillere, mv. I stedet kan du sende lyden trådløst til højttalerne fra din iPhone, Android-mobil, tablet eller computer. Med den rigtige løsning, kan du få lyd i meget høj kvalitet, helt uden kabler.
Mange fordele ved trådløse højttalere
Fordelene er mange, og du slipper bl.a. for et virvar af kabler fra afspillere til forstærker og fra forstærker til højttaler. Det betyder så også, at der ikke længere er så meget at ’lege med’ i forhold til udskiftning af dele og kabler, da hele dit Hi-Fi-system ligger i højttalerne. Til gengæld får du en række andre fordele som i den grad taler for en trådløs og aktiv højttaler, når vi taler lydkvalitet. Mens vi nu er ved kabler, så må vi hellere nævne at der ikke findes fuldstændigt trådløse højttalere. Selvom afspilningen kan klares trådløst, via Wi-Fi eller Bluetooth, så skal højttalerne stadig have strøm. Det betyder, i langt de fleste tilfælde, at hver højttaler skal have et strømkabel tilsluttet. Når vi taler en stationær løsning, er det dog ikke et reelt problem, og de fleste opsætninger giver mulighed for at skjule kablet i f.eks. en højttalerstander.
Helt uden kabler, i langt de fleste tilfælde
De fleste trådløse højttalerpar kan kommunikere trådløst med hinanden, i hvert fald indenfor et vist kvalitetsniveau når vi taler afspilning af digitale lydfiler. F.eks. kan KEF LSX II spille op til 24-bit/48kHz, eller hvad der svarer til lidt over CD-kvalitet, uden en fysisk forbindelse mellem de to højttalere. Hvis man vil spille lyd i højere kvalitet, skal der et kabel mellem de to højttalere. Det samme gør sig gældende for nogle af de andre modeller, men for eksempelvis KEF LS50 Wireless II, er grænsen for trådløs kommunikation helt oppe på 24-bit/96kHz, altså mere end dobbelt så høj.
Mulighed for Hi-Res musikafspilning via USB
Mange trådløse højttalere har også USB-indgang, hvilket måske lyder underligt, men der er mening med galskaben. Hvis du har et musikbibliotek på din computer og vil afspille det i den allerhøjeste lydkvalitet, så kan du vælge at trække et USB-kabel fra computeren til højttalerne. Med den løsning er der ikke længere nogen begrænsning for hvor høj filkvalitet du kan afspille på højttalere. Det er typisk relevant hvis du har musikfiler i meget høj opløsning, altså 192kHz, DXD og DSD-filer. Hvis du blot har filer i almindelig CD-kvalitet eller lidt højere, eller vil streame fra eks. Tidal, Qobuz eller Spotify, behøver du ikke tænke på USB-forbindelsen til audio. I stedet kan du bare hive mobilen op af lommen, og sætte gang i musikken.
Trådløse højttalere til TV
Selvom vi oftest tænker på musik når vi taler trådløse højttalere, så kan de naturligvis også bruges til at løfte lydkvaliteten fra dit TV betragteligt. Mange trådløse højttalere har en række fysiske indgange, oftest med en optisk digital TosLink, som også finde på de fleste fjernsyn. Nogle af dem har endda en HDMI-indgang med Audio Return Channel, så lyden fra dit TV kan overføres ad den vej. Hvis du har et Apple TV og et sæt trådløse højttalere med AirPlay, så kan du faktisk bede Apple TV om at sende lyden trådløst til højttalerne.
Kort og godt, så er trådløse højttalere den enkle, gode og brugervenlige løsning og ofte til en pris som er lavere end for et tilsvarende, traditionelt Hi-Fi-anlæg i samme kvalitet. Køb dine trådløse højttalere online eller i butikken hos Tape Connection, og få en sober og velfunderet vejledning, så du får den helt rigtige løsning til dit behov og budget.